Bryggers forår 2010 K3 forskydning under sokkel som er våd Revner i trægulv luft under panel / fugtplet

Slaggehus.dk

     Et liv med slagger 

 

 

 

 

 

DEL 2 

 

23 april.

Har ikke fået svar fra IF endnu.

I dag gik VVS er i gang med at undersøge og udskifte stikledningen ude fra vejen, og der måtte maskineri til opgaven. Det vist sig heldigvis, at det var plasticrør helt til huset.

P.S. det var ikke noget kønt syn der mødte mig da jeg kom hjem. – og VVSer kom ikke med i Lisbeths aftenbøn.

Døm Selv

          

Vores indgangs parti, og det ser ud som om gravkoen led af dårlig mave.

 

24 April.

IF vil fortsat ikke, med egene ord kommentere, problemerne med kloakrørene, og har igen henvist mig til e-mail med det tidligere svar fra Nordkystens Kloakfirma, jeg meddeler IF, at jeg selv vil iværksætte en undersøgelse af rør i gangen, og det bliver besvaret med flg. ” Jeg syntes vi skal mødes når jeg er tilbage efter ferien, og du har fået undersøgt nærmere efter opgravning i gangen. Samt fået undersøgt tryktabet på dit fyr”

Med rundsav, skæres et hul i gang gulvet, så vi kan undersøge tilstanden hernede.

 

Plankerne kommer op, og nu begynder den UBEHAGELIGE proces, at løfte isolering ud, jeg hader det. Nå, men under isoleringen, finder jeg sort plastfolie.

SSG manden har altså forsøgt at måle fugt i vores gulve, oven på plast, så selvom metoden havde været korrekt, ville han stadig ikke have kunne måle noget.

(forklaring kort: det svare til, at forsøge at taget et fotografi, uden at tage hætten af linsen)

 

Under plasten finder vi desuden tydelige tegn på at der har stået vand, og elektriker rør som ligger her er meget skadet af rust.

Nå men efter at have fundet den gl. borehammer frem, er der kommet hul i klap laget, jeg skal jo ned til kloak røret. Det er ikke svært at komme igennem, da klaplaget er revnet, og betonen er porøs (kan smuldres mellem fingrene)

Vi beslutter os for at stoppe, da IF skal have mulighed for at besigtige de nye fund /skader.

Så er det fyraften, jeg får lavet lemmen i gulvet. Er ked af at sige det, men den ene kvadrat meter hvor lemmen er, der det gulv i huset som ligger bedst.

26/4 2010

Har i dag forsøgt at anmelde de fundne skader fra weekenden, og de tegn på dem, men både den ene IF mand D. og den IF mand B. som D. sender cc. Til i sine e-mails er på ferie.

Jeg har nu ringet til IF, og talt med H. som ligger ud med, at anfægte mine fund, og ikke mindst grunden til dem. Jeg spørger ham høfligt, men direkte, ”vil I se på skaderne og de fundne tegn på vand, da jeg ikke ser nogen grund til at indlede en diskussion med en for mig udenforstående person. H vil gerne diskuterer, og jeg bliver nok lidt sur nu, men uden at råbe siger jeg ”FIND EN DER KAN TAGE EN BESLUTNING”

 

13:44 H. ringer tilbage – de vil sende SSG ud for at se på sagen.

Jeg siger til H. at, med baggrund i det tidligere forløb, syntes jeg ikke det er en god ide, men H vil fortsat gerne diskutere.

Jeg siger til H. ret så bestemt nu ”Jeg vil gerne tale med en overordnet.”

Peter Kristen ringer, han er chef hos IF, og han lyder som en ganske fornuftig og ikke mindst saglig fyr, som bla. undskylder, at han tager notater på sin PC, som et symbol på, at han tager sagen alvorligt. Han lytter et langt stykke tid, til min historie, og mit egentlige spørgsmål om de vil besigtige de nye fund osv.

Hans reaktion kommer promte.

Uddrag af 45 minutters telefonsamtale med Peter:

”Har du savet hul i dit gulv?, har vi ikke givet lov til det, så skal du nok ikke regne med at vi dækker det”.

Der er tegn på stående vand under plasten”

”Nu er det jo ikke unormalt, at der løber vand under gulvet i et hus

”Vi har jo 2 forskydninger i vores kloak rør, som vi også mener har betydning for sagen, og den ene er K3 og går igennem vores våde sokkel, den anden ligger midt i huset.

”Det da mærkeligt, at vandet skulle løbe op, vand vil da kun gå ned i jorden”

”Peter vores gulve står i buer, og har revner…..”

”Nu ligger vi jo ikke bare nyt gulv i et hus, fordi du gerne vil have det”

”Peter hør nu her, i har afvist at dække skaderne på vores hus. vi har 6 rør skader i huset, 3 af dem med synligt vand i bryggers, du siger til mig, at jeg har pligt til at bevise mit krav, hvordan kan jeg det, hvis jeg hente beviserne.

”Peter siger, at han fornemmer, at jeg har truffet en beslutning, at det lyder som om, jeg vil i retten med dem – IF vil gerne bare være konstruktive”

”Peter – (Dyb indånding), jeg ringede blot for at høre om i ville have en ud og se på de nyfundne skader, så er det altså ret belastende, at skulle forklarer det hele igen.

”Jeg har også revner i mit hus, så jeg kan godt forstå hvad du føler, jeg bliver nød til at smutte nu, skal vi ikke tales ved i morgen kl. 9:”

IF afviser torsdag 22/4 at dække skaderne på huset, ud over dem i bryggers.

Hvordan kan jeg påvise, kilderne til skaderne, hvis jeg ikke må hente beviserne?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst, har været så gal og vred, der blev talt ned til mig, mine motiver blev draget i tvivl. Jeg kontakter dem, med reelle motiver, vil I besigtig en skade?, og ender med at blive ”skidt behandlet”

Jo jeg er vred, og IF har lige skabt en mand med en mission.

Aften rapport. 26/4

Jeg har skrevet til Peter, at jeg ikke mener, det tjener et formål, at han og jeg fortsætter samtalen fra dagen før, det er bedre, vi venter til IF D. og IF B, kommer tilbage, da de er inde i sagen. Og desuden er jeg også stærkt provokeret, og min mail til Peter, var nok en kende hård i filten.

 

Vedr. vores samtale d.d.

Skal jeg blot bekræfte, at jeg er enig i, at vi må mødes.

Jeg tror dog ikke, at det tjener noget formål, at du ringer i morgen tirsdag, jeg har d.d. brugt 40-45 minutter i samtale med dig, og skal i den anledning beklage, at du også har revner i dit hus. Det bringer os dog ikke nærmere en løsning

på vores hus, eller et svar på mit oprindelig.

 Mht. din kommentar om, at det er almindeligt, at vand løber under gulvet, tja - måske, hvis man bor i en hytte på Maldiverne, men jeg finder altså denne holdning besynderlig i kongeriget Danmark.

Vi ser ligesom dig heller ikke nogen grund til, at sagen ender i retten, og vi finder, at vi på mere end én måde, har påvist over for jer, at vi har skader. Det er sådan set bare at dreje på lykkehjulet, og vælge en skade. Der er indtil nu 6 rørskader, men som du selv i vores samtale oplyser mig  ikke bekendt med detaljerne i sagen, og jeg har også et arbejde som skal passes, så af den grund, syntes jeg vi skal vente med samtalerne til de herrer Dan og Benny kommer retur.

 

I det vi ser frem til at mødes med dem i nærmeste fremtid

Lisbeth & Jesper Wind ”

                        

                 Så nu, må vi se hvordan Peter tager det.

 

VVS har lukket hullet ved indgangen.

 

27/4 2010

 

Har i dag fået svar fra Peter fra IF, og Peter er bestemt ikke glad.

Jeg tror ikke Peter bryder sig om min ironiske tilgang til sagen, og han syntes bestemt ikke det er sjovt, at de har vand under hytterne på Maldiverne, som jeg skrev til ham.

Han kommer også med en trussel, at hvis vi fortsætter med at grave, så ”Jeg vil gentage at såfremt der foretages nedrivning, og/eller fjernelse af bygningsdele mv. uden If har givet samtykke hertil, kan dette medføre hel eller delvis bortfald af erstatningen”

 

27/4 2010 Eftermiddag.

Lisbeth mener, jeg er for hård, og at det nu er mig der provokerer. (se mail nedenfor)

Det medgiver jeg blankt, men IF undgår 100%, at tage kloakken med i sagen, også selv om en af de våde kloakrør er synligt i bryggers.

Aftenrapport:

Har tabt modet, gider ikke mere, nu skal vi bare have lavet vores hus

28 April

Svar fra Peter Kristensen – Chef i IF

Hans svar, er blandet ind i min E-mail fra dagen før, var lidt sur den dag.

 

Hej

Se nedenfor.

Vh Peter


Fra:Jesper Wind
Sendt: 27. april 2010 10:52
Til: Kristensen, Peter
Cc:
Lisbeth Wind
Emne: SV: 410163670 Uranusvej
Prioritet: Høj

Hej Peter

Tak for mail.

Forklaring.

Vi ser ikke nogen grund til at fortsætte dette før Dan og Benny er tilbage,

 [Kristensen, Peter] det er dit valg - jeg var klar til at rykke ud allerede i denne uge
da de er inde i sagen, som du nok kunne fornemme på mig i går, er det ikke første gang vi taler om sagen, og empati fra din side (undskyld dette er ikke personligt) er ikke hvad vi har behov for nu, ej heller et behov for at debattere, med nye personer.

Efter 7-8 år, har vi behov for, at der sker noget, konstruktivt (for at bruge dine egen ord) og ja vi vil gerne mødes med jer. men debatten er slut, nu er det fremad.

[Kristensen, Peter] ja, jeg vil også foretrække at alle arbejder konstruktivt/løsningsorienteret og fremadrettet bruger energien på at finde årsagen(erne) til de konstaterede skader på jeres hus - og herefter afdække hvordan udbedring mv. kan foretages.

Ønske.

Jeg gentager mit simple spørgsmål fra i går, faktisk den eneste grund til at jeg kontaktede jer. - Vil i have en mand / dame ud og besigtige de nye fund. JA eller NEJ ?.

Hvis JA, få vedkommende til at kontakte mig på 22171454, og vi aftaler en tid.

Hvis NEJ, så fortsætter vi i weekenden som planlagt.
[Kristensen, Peter] Jeg henviser til mailen nedenfor:

" Du anfører, at I vil fortsætte arbejdet i den kommende weekend.

Jeg vil gentage at såfremt der foretages nedrivning, og/eller fjernelse af bygningsdele mv. uden If har givet samtykke hertil, kan dette medføre hel eller delvis bortfald af erstatningen. Jeg anbefalede dig iøvrigt at tage fotos til dokumentation. "

Og du kan være ganske rolig, der er blevet optaget video til senere brug, taget fotos, og taget prøver af plast, sten, slagger og ler. Vi behandler skam sagen meget meget seriøst.

P.S. Jeg var ikke klar over, at IF har overtaget vores hus, og trusler virker ikke på mig……..

 [Kristensen, Peter] Forstår ikke et ord af dette. If overtager naturligvis ikke jeres hus. Vi hjælper vores kunder bla i form af at udbetale erstatninger for dækningsberetttigede skader. Og If er også behjælpelige med i fælleskab med vores kunder og diverse fagpersoner/specialister at få afklaret, om der er tale om dækningsberettigede skader eller ej. Og trusler det er ikke noget vi beskæftiger os med i forhold til vores kunder eller samarbejdspartnere. Men vi arbejder selvfølgelig inden for de rammer som forsikringsvilkårene tilsiger - det er jo en del af aftalegrundlaget mellem If og vores kunder. I den sammenhæng hænder det fra tid til anden, at disse rammer må præciseres.

 

____________________________________________________________________________________________________


P.S. min kollega Henrik har fundet flg. På thegreat WWW

 

Vejledning for bygningstaksatorer skriver flg.

 

Slagger, gulvkonstruktioner opbygget på letklinker

 

I 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne anvendtes slagger som fyldmateriale eller kapillarbrydende lag under terrændæk. Slaggerne blev udlagt i lagtykkelser på 15–50 cm under klaplaget, typisk i terrændæk i parcelhuse.

Efterfølgende har slaggelag under terrændæk givet anledning til problemer. Det har vist sig at

slagger ofte er fugtsugende og derfor ikke kan anvendes som kapillarbrydende lag.

Ydermere sker der efter fugtoptagelsen, f.eks. som følge af en rørskade, en kemisk reaktion,

Sommedfører en volumenforøgelse af slaggerne.

Typiske skadetegn er, at et terrændæk hæver sig på midten, eller at vægge og/eller fundamenter revner eller presses ud.

Disse skader kan således være følgeskader efter rørskader eller efter fugtopsugning fra undergrunden.

Skader som følge heraf blev tidligere udbedret ved, at man fjernede den overliggende gulvkonstruktion samt klaplag og slaggelag. En bekostelig reparation.

En anden løsning kan dog i visse tilfælde løse problemet langt billigere.

Det viser sig, at hævningen af et slaggelag max. andrager 10 pct. af slaggelagets tykkelse. Er

der foregået en hævning svarende hertil, kan en reparation af skaden således ofte foregå ved

en sænkning af den ovenliggende strøgulvkonstruktion alene (reduktion af opklodsning eller

strøtykkelse). Dette er en langt billigere løsning end fjernelse af hele gulvkonstruktionen (terrændæk

Mht. til den sidste løsning, så nej, slaggerne kan også bevæge sig den anden vej, altså når de tørre op, og så er det bare galt igen.

 

_____________________________________________________________________________________

 

 

Starten af maj betragtninger.

 

Det er over en måned siden håndværkerne sidst har lavet noget i vores bryggers.

Det er over et år siden de fandt og lavede hul i vores bryggers gulv.

Det er nu 7 -8 år siden vi kontaktede IF første gang.

Vores fyr taber stadig vand

 

__________________________________________________

 

 

 Link til DEL 3

 

 

 

På snarligt gensyn

 

Jesper & Lisbeth Wind

 

e-mail wind@slaggehus.dk